Smartlog v. II » Barukh de Spinoza
Opret egen blog | Næste blog »

Amos Oz - og verdenslitteraturen

20. aug 2006 07:53, Barukh de Spinoza

I weekeden deltog jeg og min veninde i foredraget med den israelske forfatter, Amos Oz, på Møn. Det er Teaterhøjskolen Rødkilde, som hvert år arrangerer foredrag med én af verdenslitteraturens profiler. Amos Oz' personlige ven, Günter Grass, var også til stede, og de fiuk sludret sammen.

Møn-foredraget var rigtigt godt. Amos Oz, var i god form og foredrag underholdende og charmerende om israelske såvel som litterære emner. Jeg nød det 100 %.

Vi havde en god dag. Vejret var faktisk rigtigt godt, og der var buffet i haven. Vi sad og talte med et flinkt ægtepar fra Roskilde og mødte også andre flinke mennesker.

Dette blog-indlæg vil blive uddybet senere.

Shlomis stjerner - moderne israelsk film

17. aug 2006 20:20, Barukh de Spinoza

Jeg så filmen "Shlomis stjerner" forleden. (Ha-kokhavim shel Shlomi, på hebraisk). En nyere og moderne, socialrealistisk og farverig, israelsk film. En dejlig film om et ungt teenagepars første kærlighed. Meget romantisk, sensuel og følsomt skildret.

Titlen henviser til hovedpersonen den 17-årige Shlomi (hans navn står i forbindelse med ordet shalom, som betyder "fred") - og kan tolkes som en henvisning til hans måde at mægle og skabe fred på i familien, hvor alle ligger i konflikt med alle - bl.a. faren og moren som netop er gået fra hinanden.

Stjernerne er de forsoningskager, som Shlomi bager til familiemedlemmerne, og som de holder af. Kagerne er udtryk for en følsom ung mands sindelag og kan godt betegnes som flot konditorkunst - de er alle sammen udsmykket med forskellige slags stjerner. Det er Shlomis stjerner - hans birdag til at holde familien samlet trods alle skærmydslerne.

Shlomi er spillet af en endnu ung Oshri Cohen og hans veninde, som er lige så smuk af udseende og væremåde, ved jeg ikke hvad hedder.

Alt i alt en lækker film med dybe emner og spændende roller. En film, som jeg vil taksere til 93 på min 100-skala.

Et citat af Eugène Ionesco

13. aug 2006 10:52, Barukh de Spinoza

"Ideologier adskiller os. Drømme og smerte forener os."

- Eugène Ionesco (1909-1994)

Hvis du klikker på: http://www.ionesco.org/biographie-dk.html, kan du læse denne fransk-rumænske forfatters biografi (på dansk).

Hvem var han egentligt, Spinoza?

13. aug 2006 10:01, Barukh de Spinoza

Spinoza levede for længe siden (1632-1677).

Han var filosof, hollænder af portugisisk-jødisk oprindelse. Han betragtes som grundlægger af den moderne bibelkritik, for før i tiden tolkede man på de teologiske studier kun de bibelske skrifter ud fra de i forvejen gældende teologiske dogmer.

Han anså  Bibelen for at være et metaforisk værk, der ikke skulle tages bogstaveligt, men som prøvede at forklare Guds væsen.

I sommeren 1656 blev Spinoza smidt ud af det jødiske samfund i Holland, fordi han havde andre opfattelser end dem, der gjaldt i ortodoks jødedom. Hans synspunkter havde virket chokerende og provokerende på hans samtidige. Han identificerede Gud og Naturen som én og samme ting og plæderede for, at Gud er Naturens indre mekanisme.

Man må jo sige, at Spinoza var nytænkende i forhold til de uhyre gammeldags og ensformige overleveringer, der da herskede i de monoteistiske religioner. Personligt kan jeg ikke se noget blasfemisk i at sige, at Gud er Verden, eller Gud er i naturen - for Gud er vel over det hele.

Spørgsmålet er, om man i virkeligheden kan vide noget om Guds væsen, eller om man overhovedet kan finde svar på dette store spørgsmål ved at konsultere Bibelen. Jeg tror det ikke!

Omskifteligt vejr

13. aug 2006 08:24, Barukh de Spinoza

Intet her på Jorden er bestandigt, og mindst af alt vejret. Vi har haft en dejlig varm sommer i år, og det var lækkert. Også selvom det indimellem var så varmt, at jeg ikke rigtigt orkede at lave noget.

"Regnen har forvandlet den smukke bøgeskov til en bøgesump", skriver Politiken i dag, "men der er fortsat musik i skoven og gang i omsætningen."

Og Jyllandsposten kan fortælle, at "det værste festivalsvejr i mands minde" ikke tog gejsten fra deltagerne. Heldigvis. For det er synd for Skanderborgfestivallen, at det lige netop skulle begynde at øse ned nu her, hvor deres festilval løber af stablen. Så er det da godt, at folk tilsyndeladende ikke har mistet modet, og at der stadigvæk er gang i musikken og i omsætningen. For uden omsætning, ingen festival til næste år.